I over fire hundrede år har den vestlige civilisation valgt videnskab som sin kilde til sandheder og visdom om livets mysterier. Allegorisk kan vi forestille os universets visdom som et stort bjerg. Vi skalerer bjerget, når vi tilegner os viden. Vores drev til at nå toppen af bjerget er drevet af forestillingen om, at vi med viden kan blive "mestre" i vores univers. Trylle billedet af den alvidende guru, der sidder oven på bjerget.
Forskere er professionelle søgere, der smeder stien op på ”videnens bjerg”. Deres søgning fører dem ind i universets ukendte ukendte. Med hver videnskabelig opdagelse får menneskeheden bedre fodfæste i skalering af bjerget. Himmelfart er brolagt en videnskabelig opdagelse ad gangen. Langs sin vej møder videnskaben lejlighedsvis en gaffel i vejen. Tager de venstresving eller højre? Når man konfronteres med dette dilemma, bestemmes den retning, som videnskaben vælger, af enighed blandt forskere, der fortolker de erhvervede fakta, som de forstås på det tidspunkt.
Lejlighedsvis går forskere i en retning, der i sidste ende fører til en åbenbar blindgyde. Når det sker, står vi over for to valg: Fortsæt med at sprænge frem med håbet om, at videnskaben til sidst vil opdage en vej rundt hindringen, eller vende tilbage til gaffelen og genoverveje den alternative vej. Desværre, jo mere videnskab investerer i en bestemt vej, jo vanskeligere er det for videnskab at give slip på tro, der holder den på den vej. Som historikeren Arnold Toynbee foreslog, klæber det kulturelle - der inkluderer det videnskabelige mainstream - uundgåeligt fast idéer og stive mønstre i lyset af pålægge udfordringer. Og alligevel opstår der fra deres rækker kreative mindretal, der løser de truende udfordringer med mere levedygtige svar. Kreative mindretal er aktive agenter, der omdanner gamle, forældede filosofiske ”sandheder” til nye, livsopretholdende kulturelle overbevisninger.
Du er de "kreative mindretal" eller hvad jeg gerne vil henvise til dig som Imaginal Cells, der gør ændringer i vores verden. Hver af os er ”information”, der manifesterer og oplever en fysisk virkelighed. Integrering og afvejning af bevidstheden om vores noetiske bevidsthed i vores fysiske bevidsthed vil give os mulighed for at blive sande skabere af vores livserfaringer. Når en sådan forståelse hersker, har vi og Jorden igen mulighed for at skabe Edens have.